Mor og datter – far og søn terapi

Disse sessioner er for jer, der har det svært i jeres relation som mor/far og datter/søn – bonusmor/bonusfar/bonusbarn.

Et mor/far og datter/søn forhold er unikt, sårbart, følsomt og kan være svært, med alle de følelser der her naturligt nok er.
Det kan tage meget energi fra jer hvis jeres forhold ikke fungerer og da der er mange følelser involveret, kan det være rigtig svært at løse selv.
 
Taler I forbi hinanden? 
Jeg har mange års erfaring i mor/far og datter/søn sessioner og jeg brænder for at hjælpe jer, så i sammen kan opnå den relation i begge ønsker. Måske taler i forbi hinanden, har svært ved at sætte kærlige grænser overfor hinanden, oplever svigt fra hinanden, eller på anden måde bliver frustreret ved hinanden i tale eller handlinger. Måske har i svært ved at mærke, at den anden holder af jer og svært ved selv at tage hul på det, der fylder.
 
Få hjælp til forståelse for hinanden
Få hjælp og forståelse for hinanden i disse sessioner sammen med mig. Det kræver en lille indsats fra jer begge og har den allerstørste effekt og kan i mange tilfælde ikke klares selv, men med hjælp vil det gøre en verden til forskel for jer <3 
 

Den kærlige intention der ligger i jeres forsøg på at nå hinanden vil blive tydeligere og vi kommer i dybden med jeres udfordringer, på en kærlig og respektfuld måde.

Vi taler om det, der er svært
I sessionerne taler vi om det, der er svært for jer begge, og jeg tager ikke parti, men er med jer hver især lige præcis, der hvor i er og støtter jer i jeres arbejde. Jeg har mange års erfaring med stolearbejde som går ud på at i hver sætter jer i den andens sted og dermed kan se situationer og konflikterne udefra.

 
Dette giver et helt andet billede af jeres situation, og i får hjælp til at blive hørt af den anden uden at det ender i misforståelser og konflikt. I får mulighed for at sætte ord på det savn i måske begge har til den anden, sætte sunde kærlige grænser overfor hinanden, sætte ord på den vrede og misforståelse der evt. kan ligge imellem jer, eller på anden måde rydde op i det der ligger som en barriere imellem jer, på en kærlig og omsorgsfuld måde, i et trygt rum sammen med mig.
 
Livet er vigtigt og relationer er vigtige
Ved at italesætte overfor hinanden, hvordan i hver især har det indeni, med hjælp fra mig – bliver jeres relationer markant bedre. Livet har lært mig at relationer er vigtige, både for vores indre selv og for vores ageren i livet.
 
Jeg er selv mor til tre skønne piger og jeg har stor respekt og empati for jeres situation. Jeg har også mange års erfaring som bonusmor og har stor respekt for denne skønne titel.
 
Gaven til jer igennem sessioner med mig er stor og kan blandt andet være :
  • Endnu bedre relation til hinanden, og til andre familiemedlemmer
  • Et mere autentisk, ærligt og åbent forhold til hinanden
  • Større forståelse og respekt for hinanden og jeres forskelligheder
  • Større kærlighed og tillid til hinanden
  • Bedre dialog om de udfordringer der kan opstå fremover
  • Større selvværd og selvtillid til jer selv
  • Bedre trivsel for jer begge hver især, både på job og privat
  • Redskaber til at komme videre fra gamle mønstre
  • Større og mere nærværende samhørighed
 
Ønsker i at investere i mere kærlighed til hinanden som mor/far og datter/søn, ved jeg at jeg kan hjælpe jer.