Psykoterapi handler om balance i livet

Psykoterapi er en samtaleform, der bruger samtalen som redskab

Psykoterapi handler om balance i livet, hvor terapi fører til at du kan være den du er. Selve ordet terapi er græsk og betyder behandling, mens ordet psyke handler om ånd eller sjæl.

Har du problemer og udfordringer, vil de oftest også vise sig i din krop. Når livet gør ondt, kan det komme til udtryk på mange forskellige måder i form af varierende problematikker/symptomer.

Sådan foregår psykoterapeut uddannelsen
Psykoterapeut uddannelsen ved Akademiet for psykoterapi består af en 4-årig faglig og personlig fordybelsesproces og er en kropsorienteret uddannelse. Uddannelsen veksler mellem egen terapi, gruppearbejde, træning, supervision og terapi. Gennem hele uddannelsen går man i individuel terapi, og terapien er en støtte og en nødvendig base for min personlige udvikling. 

 

Forskellige formål med at gå i psykoterapi
Der kan være forskellige formål med at gå i psykoterapi. De fleste vælger at få behandling for nogle problemer og udfordringer, som nedsætter deres livskvalitet. Andre går i psykoterapi, for at få hjælp til personlig udvikling eller for at få afklaret eksistentielle spørgsmål. 

 
 
Sådan arbejder jeg med psykoterapi
Metode: Jeg betragter det enkelte menneske som et helt JEG, hvor fysik og psyke spiller sammen. Hos mig tager terapien udgangspunkt i et helhedsorienteret og eksistentielt menneskesyn – det vil sige det psykiske, følelsesmæssige og kropslige, såvel som det sociale.
 
Jeg arbejder intensivt med samspillet mellem disse aspekter på en anerkendende, støttende og rummelig måde. Den type psykoterai jeg har valgt at arbejde med og har specialiseret mig i, er en fordybende terapiform, der sigter mod den enkeltes frihed til at være sig selv. Ved at vende blikket indad og blive bedre til at lytte til din krops signaler, vil du opnå større ro, nærvær og tilfredshed.
 
Jeg bruger mig selv i samværet med dig, på en måde så du bliver helet, du føler dig stærkere og forberedt på at kunne håndtere den ydre verdens realiteter. I processen hjælper jeg dig med at generobre tabte livsandele ved at lytte og ræsonnere med kroppens signaler.
 
Der er intet hokus pokus ved psykoterapi, men det er det allerbeste redskab til din udvikling, som begynder indefra – og jeg er vild med det <3 
 

Psykoterapi – tryg og støttende ramme
Det er vigtigt for mig at give dig en tryg og støttende ramme som hjælper dig med at få indsigt i og forståelse for dine tanker, følelser og handlemønstre.

Som organisk uddannet psykoterapeut arbejder jeg med de forskellige livskriser, som kan ramme os alle på vores vej. Jeg arbejder med en anerkendende og støttende tilgang og jeg ser altid det enkele menneske der hvor du er i livet lige nu.

Jeg lægger særlig vægt på, hvordan vi som mennesker får krop og hoved til at fungere bedre sammen og jeg betragter det enkelte menneske som et organiseret hele, hvor krop og psyke spiller sammen. I min terapi tager jeg udgangspunkt i et helhedsorienteret og eksistentielt menneskesyn – dvs. det psykiske, følelsesmæssige og kropslige, såvel som det sociale.

Den enkeltes frihed til at være sig selv
Den type kropsterapi, jeg har valgt at specialisere mig i og arbejder med, er en fordybende terapiform, der sigter mod den enkeltes frihed til at være sig selv.

Ved at vende blikket indad og blive bedre til at lytte til din krops signaler, vil du opnå større nærvær, ro og tilfredshed. Mine spidskompetencer er blandt andet gestalt – og kropsterapi, at arbejde med Selvet forstået som vores psykiske totale og dets kraft og betydning i forhold til Jeg’et.

Andre spidskompetencer er min anerkendende og støttende tilgang til det enkelte menneske, samtidig med at jeg er lyttende, nærværende, empatisk og rummende, og ud fra et humanistisk/eksistentielt grundlag i oplevelsesorienteret psykoterapi, det betyder at vi fokuserer på det, der har betydning for dig” her og nu” og med din aktuelle livssituation.

Præcis som du er i terapien
Det er vigtigt for mig at møde dig som klient så anerkendende, rummende og støttende som overhovedet muligt. Sammen med mig vil du møde nærvær, empati, rummelighed og respekt for dig og din situation. Intet er forkert her hos mig og du kan være præcis som du er. 

Jeg har specialiseret mig i udekørende psykoterapi på baggrund af flere års erfaring med klienter der af den ene eller anden årsag har svært ved at sidde hos en terapeut, i det rum der er skabt der.
 
For flere år siden fik jeg flere og flere forespørgsler om at køre ud til klienter og da jeg brænder for at kunne være med til at gøre en forskel, blev dette mit mantra. Jeg har derfor mange års erfaring med både walk & talk, som kan foregå der hvor du befinder dig – det kan være en gåtur i nærheden af dit job, en gåtur ved stranden, havnen eller andre steder hvor du føler dig godt tilpas. Jeg har ligeledes mange års erfaring med at køre hjem til klienterne, da mange føler sig bedre tilpas i deres eget rum og derved slapper bedre af i forhold til de livskriser som i forvejen kan være svære at tale om. Det er vigtigt for mig, at du føler dig godt tilpas i de omgivelser du er i, da jeg ved at det kræver så meget mod og styrke at åbne op for det der er svært. Hos mig er du tryg, og intet er forkert.

Psykoterapi er en samtaleform, der bruger samtalen som redskab og har du problemer og udfordringer, vil de oftest også vise sig i din krop.Når livet gør ondt, kan det komme til udtryk på mange forskellige måder i form af varierende problematikker/symptomer.

Det er vigtigt for mig at give dig en tryg og støttende ramme som hjælper dig med at få indsigt i og forståelse for dine tanker, følelser og handlemønstre.

Som psykoterapeut arbejder jeg ud fra et humanistisk/eksistentielt grundlag i oplevelsesorienteret psykoterapi, det betyder at vi fokuserer på det, der har betydning for dig” her og nu” og med din aktuelle livssituation.

Det er vigtigt for mig at møde dig som klient så accepterende, rummende og støttende som  muligt. Jeg prøver at skabe et rum og en relation baseret på nærvær, tillid, anerkendelse og respekt.